Går du og overvejer, om du skal gøre den ultimative investering i din søvn? Så er du landet det rigtige sted. I denne artikel gennemgår vi nemlig de vigtigste overvejelser og facts om elevationssenge.

Det kan i forvejen være en jungle, når man skal vælge senge og madrasser, og markedet bliver ikke mindre forvirrende, hvis man ønsker at opgradere til en elevationsseng eller kontinentalseng. Her på siden vil derfor bestræbe os på, at gøre dig lidt klogere på elevationssenge, således at du er bedre rustet, til at kaste dig ud i en investering.

Hvad er en elevationsseng?

Elevationssenge er blevet mere og mere populære, og i dag er den blandt de mest populære sengetyper på markedet. Det er bestemt ikke noget, som vi undrer os over, for efter vores mening bør man aldrig gå ned i kvalitet, når det handler om at sikre en god nattesøvn.

Førhen var plads et problem, idet en elevationsseng kræver noget mere plads end en klassisk boxmadras, men efterhånden er soveværelset blevet en vigtigere del af hjemmet, og pladsen prioriteres i højere grad, end den gjorde førhen.

En seng, som kan justeres ned til mindste detalje

En elevationsseng er i korte træk en seng med motor, og selvfølgelig er det mere kompliceret end som så. En elevationsseng er en god løsning, hvis man gerne vil have det optimale ud af sengen, idet den kan indstilles på mange forskellige måder. Er du typen, der lige tager et par kapitler i en god bog, før du skal sove – Så er elevationssengen en rigtig god løsning. Det samme gælder, hvis man gerne vil se tv eller lignende. Du slipper for at anrette puderne helt perfekt, og problemet kan i stedet løses ved at trykke på en knap – Smart!

At en elevationsseng kan indstilles på mange måder, er også fordelagtigt for dig, der har særlige behov for en optimal soveposition. Har du problemer med ryggen? Så kan det hjælpe at løfte sengen omkring knæene. Døjer du med åreknuder? Det kan også i dette tilfælde hjælpe at sove med benene en anelse eleveret.

Selvfølgelig er dette også en luksus, som man skal betale lidt ekstra for, men er det ikke det værd? Hvis man får de anbefalede 8 timers søvn hver nat, så tilbringer du i gennemsnit 227,468 timer i sovende tilstand i sengen i gennem hele livet. Og det er altså kun de sovende timer – her er dovne søndage, filmaftener og læse- og tv-tid altså ikke engang regnet med.

At investere i en elevationsseng er på den måde en investering i din egen sundhed, fordi en god og dyb nattesøvn er alfa og omega for både sundhed, overskud og livskvalitet.

4 ting du bør være opmærksom på, når du skal købe en ny elevationsseng

Når du køber en elevationsseng, så er der en ekstra dimension, som du skal være opmærksom på. I modsætningen til andre senge, er elevationssenge udstyret med en motor og et mekanisk element, hvilket er en essentiel ting at sætte sig ind i, hvis man skal finde den helt rigtige seng. En elevationsseng er en investering, hvorfor det er vigtigt at både madras og motor er af god kvalitet, og fungerer som de skal.

1. Vælg en god og stabil motor, fra en kvalitetsdygtig producent

Det er først og fremmest vigtigt, at din elevationsseng er udstyret med en god og stabil motor. Det kan være en god idé at vælge en seng, fra en producent, du kender. På den måde er du sikker på, at få et produkt, som du kan stole på.

 

Det er ikke motoren, du skal gå på kompromis med, da de billige motorer har en tendens til enten let at gå i stykker eller at larme for meget, hvilket man kan blive meget træt af i længden. Du skal bruge sengen hver evig eneste dag, så det er vigtigt, at tingene bare glider.

2. Indeholder sengebunden en madrasbremse?

En anden ting som kan være en god idé at kigge efter, er om elevationssengen har en madrasbremse. Madrasbremsen sikrer, at madrassen ikke glider ud af position, således at madrassen bliver holdt på plads.

 

Derudover er det også en god idé at være opmærksom på lamellerne i madrasbunden. Sørg for, at de er af en ordentlig kvalitet. Derudover kan det også være en fordel, hvis lamellerne er justerbare. Det gør det nemlig lettere at finjustere sengen ved både hovedgærdet og fodenden.

3. Fjedretype

Der findes flere forskellige fjedertyper, men de fleste elevationssenge er enten udstyret med pocketfjedre (også kendt som posefjedre) eller multipocketfjedre, som findes med to forskellige fastheder: medium og hård. Det kommer an på din vægt, hvilke senge og madrasser, der passer til dig. Derudover kan det dog også være en smagssag, hvor fast man ønsker sin seng.

 

Pocketfjedre: Er gode til dig, der vejer under 95 kg. Vejer du under 75 kg anbefaler vi en madras med en medium fasthed. Vejer du derimod i mellem 75 og 95 kg anbefaler vi en madras med pocketfjedre i en fast fasthed.

 

Multipocketfjedre: Er det oplagte valg for dig, der vejer mere en 95 kg. Forskellen på pocket- og multipocketfjedre er, at der er flere fjedre i den sidstnævnte. Derfor anbefaler vi ikke, at man vælger at “opgradere” til en madras med multipocketfjedre, hvis man vejer under 95 kg, da sengen simpelthen vil blive for fast uden mulighed for at tilpasse sig til din krop.

4. Hvilken størrelse passer til dig?

Elevationssenge findes i flere forskellige størrelser, og det er vigtigt at overveje, hvilken der passer bedst til dine behov.

 

Elevationssenge i 140×200 cm

Er ud i ét, hvorfor det er hele sengen, der justeres i højden med én fjernbetjening. Derfor er denne størrelse oplagt til dig, der sover 1 person i sengen, og som ønsker mest mulig plads i din elevationsseng.

 

Elevationssenge i 160×200 cm og 180×200 cm

Er det oplagte valg, til en seng hvor der skal sove 2 mennesker. Begge typer er oftest opdelt i to, således at man kan indstille hver side af sengen individuelt.

 

Til disse typer af elevationssenge skal man huske at vælge en såkaldt “split” topmadras, som er samlet på midten, men med en revne i top og bund. På den måde bliver topmadrassen på plads og I undgår en ubehagelig revne mellem sengene, mens hver side stadig kan justeres uafhængigt.

 

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here